Besøg af Borgmester & Erhvervschef

Firmanyt | Kategori


Tak for besøget!

Det er dejligt at bo i en kommune, der støtter erhvervslivet, i dag har vi haft besøg af borgmester Gert Jørgensen og erhvervschef Laila Bregner Carlsen. Det var Lailas første besøg hos os og det var en stor fornøjelse at høre hendes begejstring over vores udstilling og hendes interesse og input i vores hverdag og måden vi driver firmaet på.

I gennem flere år har borgmester Gert Jørgensen og daværende erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg arbejdet hårdt på at øge Sorø Kommunes erhvervsvenlighed, og nu fortsætter Laila hvor Niels-Henrik slap. Vi er rigtig glade for at høre til Sorø kommune og oplever at vores problemer og spørgsmål bliver hørt, og det er vi ikke alene om – i den seneste DI-analyse indtager Sorø en sjetteplads som Region Sjællands bedste erhvervskommune, og når det handler om erhvervs-image, indtager Sorø Kommune oven i købet en førsteplads på landsplan.