Mød os på CPH Garden 2019

Udgivet | af


Nu er det ved at være tid til at Haveselskabets store havemesse, Copenhagen Garden 2019, igen slår dørene op.
Der vil være åben fra torsdag d. 20 til søndag d. 23 Juni, alle dage fra kl. 10-18.

Igen i år deler vi tropperne her hos Sandstone, så man stadig vil kunne få fat på os i Sorø ved vores store udstillingshaver og på vores stand på CPH Garden. Vi glæder os derfor til at  du lægger vejen forbi, for et kik og en snak om vores smukke natursten, hvad end du besøger os i Sorø eller på messen.

På CPH Garden kan du både finde vores spændende sandsten på vores stand og i en af de 8 showhaver, specielt designet og anlagt til lejligheden. Til showhaven Fremtidens Have, har vi leveret de smukke Dark Sandstone. Fremtidens Have er designet at landskabsarkitekt Catrine Hancker, med fokus på mental sundhed, og på hvordan vi finder ro i en travl hverdag. Catrine forklare til Haveselskabet at man med enkle greb kan designe haver til at styrke roen. Haveselskabet skriver, “Det handler om at skrue lidt ned for lyd,duft og synsindtryk, men til gængæld skrue op for følesansen, altså det vi fysisk kan mærke, for at få tankerne ned i kroppen.” og til det er vores mørke Dark Sandstone helt optimal, med naturstenenens markante struktur efter den grove kløvning og den mørke afdæmpede farve der stadig giver liv til belægningen.