ALGEBEKÆMPELSE, LIMESTONE OG SANDSTONE

Lithofin ALGEX – Alge- og vækstbekæmpelse på kalksten (limestone)

Anvendelse og virkning: Lithofin AlGEX er et syrefrit, vandopløseligt produkt, der kan anvendes udendørs til præventiv bekæmpelse af alger og lignende vækster samt til lejlighedsvis bortfjernelse af snavs og alger på alle typer natursten. Da produktet er svagt basisk egner det sig også godt til kalksten og marmor og er derfor ideel til vores Limestones. Lithofin ALGEX er ikke farlig for planter, men bør ikke anvendes på planter.

Brugsvejledning: Fortynd produktet med vand i forholdet 1:10 (For præventiv behandling 1:20) og påfør med enten en vandkande eller håndsprøjte. Efter påførelse bør belægningen holdes tør i mindst 4 timer. Overfladen kan forventes at blive lys, ren og fri for aflejringer i løbet af et par dage. Rester kan vaskes væk med vand eller forsvinder af sig selv med regnvand.

Forbrug og opbevaring: Ca. 100 –150 m2/L ved brug af håndsprøjte eller rygsprøjte. Opbevares køligt og tørt i lukket beholder i op til 5 år.