• murblokke natursten sandsten Sandstone

Murblokke 40x20x9-11 cm

Rubust og rustik natursten til støttemure, havemure og højbede

Murblokke måler ca. 40×20 cm og er ca. 9-11 cm i tykkelsen, dog er der forskelle på variationerne mellem stentyperne.
Stenblokkene har 2 kløvede sider der kan vendes som hhv. top og bund, siderne er kløvet som oversiden af fliserne og tykkelsen varierer derfor i tykkelsen og må sorteres for at opnå ens tykkelse skifter. Siderne er håndhuggede og giver muren et flot rustik udseende, når murblokkene mures eller limes oven på hinanden.

Der går ca 22-23 stk pr m2 murflade.

Bygning af mure

Murblokkenes ensartethed i tykkelse svarer til flisernes dvs. at en blok i Black Limestone er meget ensartet og kan limes sammen efter minimal sortering, mens en blok af Dark Sandstone er meget varieret i tykkelsen og svinger +/- 2 cm, og derfor oftest mures sammen med en bred mørtelfuge. Hvis murblokkene limes sammen, ser det ud som om de bare er stablet oven på hinanden, og så kan man lade fugerne stå åbne eller man kan plante tørketålende planter i nogle af fugerne.

Murbyggerne blander sand (bakkesand eller strandsand) med cement i forholdet 3:1 og tilfører vand til den konsistens, der kaldes ‘jordfugtig’ eller ‘snebold-konsistens’, efterfølgende kradses mørtel fugerne ofte ud med en pind for at få et rustikt udtryk, eller man fuger helt ud for at få fuger som på en husmur.

Ved alle mure, lave som høje, bør man overveje løsningen med at afslutte muren med en topsten, den kan både bruges som siddeflade eller som hylde til potter og lignende. Se topsten til mure her.

Murblokkene er store sten og med dybden på 10 cm er de velegnede til at bygge høje mure af. Normer for anlægsgartner arbejde anbefaler at man laver bagstøbning på mure over 90 cm i højden.
Der er flere udfordringer når man bygger mure, muren skal have i langt de fleste tilfælde have smig, dvs ikke være lodret men ‘hælde bagud’, det kan laves enten ved at trække hvert skifte lidt tilbage i forhold til skiftet nedenunder eller ved at skråtstille skifterne. Man skal altid sørge for at vandet ledes væk bag mure, typisk gøres det med et drænende materiale og et dræn i bunden.

Se andre muligheder for mure.

Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.

Er du klar til at bestille?

KLIK HER FOR AT ÅBNE BESTILLINGSFORMULAREN

Så benyt

venligst
formularen
herunder