Striber i Dark Sandstone

Udgivet | af


 

Mange spørger til den vekslende orientering af de mørke og lyse lag og de, sommetider, uregelmæssige brudflader i Dark Sandstone. – Her kommer en forklaring.

Fænomenet er relateret til stenens aflejringsmiljø. Aflejringsmiljøet bestemmes af sedimenttilførsel, strømforhold i vandet, energiniveau i vandet (Er der bølger eller ej) og afstanden fra kysten, havværts.

Det kan sagtens have taget et par 100.000 år at aflejre en sekvens af sandlag, der kan være fra få centimeter til få meter tyk. – Det afhænger af sedimenttilførslen fra oplandet. Med det tidsperspektiv kan man derfor også forstille sig, at hvad der på ét tidspunkt udgør en kystlinje med strand og bølgeaktivitet, på et senere tidspunkt kan stå under fem meter havvand, hvis der, vel at mærke, er sket en havniveaustigning. På den måde vil aflejringsmiljøet have ændret sig på det samme sted, geografisk.

Dark Sandstone er karakteriseret ved både skrålejringer og horisontal lagdeling, som bevidner et eller flere skift i aflejringsmiljøet under sandstenens tilblivelse. Skrålejringer er skabt i et kystnært miljø, hvor havbunden er domineret af både bølgeaktivitet og havstrømninger. Hvis man forestiller sig at havstrømmen går fra hav mod kyst, vil de tilførte sandskorn aflejres på læsiden af små sandklitter, der dannes på havbunden, Med tiden vil de små klitter bygge lateralt mod kysten i stedet for at sandkornene bygger opad ved at lægge sig ovenpå hinanden, som man ser ved horisontal lagdeling.

Den horisontale lagdeling er skabt i et dybhavsmiljø under bølgebasis, hvor bølgeaktivitet og havstrømme ikke når ned til havbunden. Her er der ro i vandsøjlen og de sedimenter, der er små nok at blive bragt herud, bundfældes lige så stille lag for lag. Så når de klassiske horisontale lag i Dark med jævne mellemrum afløses af skrålejringer, afspejler det et relativt havniveufald for millioner af år siden, dér hvor sandstenen blev til.

 

 

Fordi stenen ”bedst kan lide” at bryde langs den naturlige lagdeling, hvor stenen er svagest, bliver brudfladen uregelmæssig, når stenen kløves på tværs af den skrå lagdeling. Ændringerne i det stribede mønster ses især tydeligt på Sandstone’s kuber, hvor man virkelig får en fornemmelse aflejringsstrukturernes tredimensionelle form.