• natursten sandsten Sandstone udstilling Sjælland
  • Forårsbillede under valnøddetræet med ellipseterrassen med Limestone Rust, en spændende natursten sandsten Sandstone udstilling Sjælland
  • natursten sandsten Sandstone Limestone Rust i udstilling Sjælland
  • natursten sandsten Sandstone Ellipseformet terrasse i Sandstones udstilling i Sorø, mosbregne laver skygge på naturstenen
  • natursten sandsten Rust Sandstone
  • natursten sandsten Sandstone udstillingshaver Rust, ellipse
  • natursten sandsten Sandstone udstillingshaver limestne kalksandsten
  • natursten sandsten Sandstone udstillingshaver lægning
  • natursten sandsten Sandstone udstilling Sjælland buksbom

Ellipsehaven

Ellipsehaven er udstillingens midte, det er en lille have, der ligger under det enorme valnøddetræ. Valnøddetræets krone udgør et levende tag over den ellipseformede terrasse, og her præsenterer den smukke Limestone Rust sig helt fantastisk! De vilde farvenuancer der er i Rust naturstenen har ingen konkurrence fra husfacader men ligger og lyser op og giver farve til hele haverummet.

De fleste terrasser er rektangulære og ligger op ad en bygning, her under træets krone var der ingen grund til at lave en firkantet belægning – tværtimod! Derfor blev formen en ellipse.

Vi måtte lige læse op på afsætning af ellipser (på side 46 er der en god vejledning hvis du får brug for den). Vi valgte selvfølgelig Chelsea læggemønstret, fordi det er meget let at tilpasse, så der er store pæne fliser i kanten og ikke små grimme og ustabile tilskæringer.

Da lægningen af terrassen var igang blev vi meget overraskede over at Rust lå og lyste op under træet, det var en meget stor forskel fra det grønne græs, der tidligere var der. Nu er vi alle meget glade for det fine gulv og som sædvanlig når terrassens gulv er smukt så behøver der ikke så meget pynt for at gøre terrassen hyggelig og indbydende, her står som regel bare et gammelt hvidmalet gedigent sæt skagensmøbler, og det giver god balance til det store træ og den smukke belægning. I øvrigt så fungerer det rigtig godt at møblere i den ene side af ellipsen og have et stykke frit belægning fordi det er rigtig sjovt at kigge på de forskellige fliser – ikke mindst børnene synes det er spændende at de kan se på stenene at det hele engang har været flydende og er stivnet i de former.

Vi har leget videre med den runde form og plantet mange Hortensia Annabelle og Duft sneboller Viburnum burkwoodi rundt om ellipsen, sammen sørger de for at der ser smukt ud hele året. I bunden er der rigtig mange Kærmindesøster, som er en af mine yndlingsstauder. Det er min erfaring at når vi bare klipper dem helt ned efter blomstringen, ser de godt ud det meste af året.

I 2016 kom der en del bregner ind i beplantningen, det skyldes at vi gerne ville have nogle af naturstenenes farver med ud i bedet – her kan I selv se, om I synes det er lykkes 🙂