Grønningen 2, Allerød

Huscompagniet beskriver huset således:

1-plans forskudt længehus på 218 kvm – Drømmer I om at indrette jer i den minimalistiske funkisstil, er her et godt eksempel på, hvordan det kan gøres eksklusivt og topmoderne. Se mere om huset og billeder inde og ude her https://www.huscompagniet.dk/hus/groenningen-2-3450-alleroed/

 

Haveanlægget er i stil og udseende tilpasset huset.

Stenvalget er her Sahara Sandstone. Terrasserne er belagt med Chelsea læggemønster, detaljer af rumlede brosten helt inde ved muren samt en kant af 1,5 meters trappesten. Trappetrinene løser elegant den mindre terrænforskel mellem græsset og terrassen. De rumlede brosten bruges desuden på stierne op til terrasserne, hvor de faldende længder sammen med stenenes farve, giver liv og spil i overfladen.

I indkørslen er der brugt soldaterfliser til stien op langs huset til hovedindgangen og Classic fliser fra vejen og op til huset. Ved indgangen består belægningen af bodursten og trin. Stenes aflange form understøtter huset design, hvor der ved indgangspartiet er gjort plads til at stoppe op, mødes og sige ordenligt goddag. Det videre stiforløb fra indgangen og til baghaven er dels lavet af brosten og dels modulfliserne på 90x60x2,5, der giver stien en tilpas bredte til at man hurtigt kan smutte om til haven.

Der er adgang til de ubeboede haver omkring HusCompaniets udstillingshuse døgnet rundt, så ønsker du at se terrasser og belægninger, er du velkommen til at besøge haven, når det passer dig.